Dronning Mary overrasker: Pryder forsiden på magasin
I efteråret kunne Bo Bedres læsere nyde et stort interview med dronning Mary. Her bød hun interesserede indenfor i kongeparrets cirkulære anneks ved Kancellihuset.
Bygningen er helt særlig, fordi der er tale om en gammel værkstedsbygning, der er omdannet med udgangspunkt i genbrug og genanvendelse.
Og netop den historie har også vakt interesse i dronningens hjemland, Australien.
- Da Erik Rimmer, chefredaktør på Bo Bedre, Danmarks største indretningsmagasin, kontaktede mig direkte med den utrolige historie om kongeparrets banebrydende renovering, blev jeg begejstret, skriver Vogue Living Australias chefredaktør Rebecca Caratti.
Magasinet har dronning Mary på forsiden, og historien kan læses i Vogue Livings første nummer i 2025.
"Denne meget specielle udgave byder på dronning Mary foran det cirkulære anneks tilhørende det danske kongepar," lyder teksten på Instagram.