Dronning Mary overrasket med sød gave: Kunne tages i brug med det samme
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Mary fik helt uventet overrakt en sød og praktisk gave af en af de unge, der tog imod hende fredag formiddag ved Mary Fondens AFTRYK-event på Vandværket i København.
Således fik dronningen overrakt et hæfte og en kuglepen til at kunne tage notet under eventet.
Det var to af de unge fra Mary Fondens Ungepanel, Marie Mørk Kristensen og Sidsel Rasmussen, samt direktør i Mary Fonden Helle Østergaard, der bød dronningen velkommen.
Se den søde video af ankomsten øverst i artiklen
Lyttende Mary
Under arrangementet lyttede dronning Mary til unges forslag til, hvordan skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse i højere grad kan blive grobund for spirende fællesskaber og venskaber.
Undervejs løftede dronningen sammen med blandt andre vært Maria Fantino sløret for fem konkrete aftryk, som ifølge de unge kan være med til at skabe tryggere fællesskaber og bedre trivsel i overgangen til en ungdomsuddannelse.
De forslag, som blev præsenteret til ’AFTRYK’, er baseret på ungeværksteder i Roskilde, Esbjerg og Struer, hvor elever fra 10. klasse og forskellige ungdomsuddannelser har udviklet ideer og løsninger til, hvordan overgange kan forbedres.
Derudover har Mary Fondens Ungepanel og aktører fra skole- og uddannelsessektoren og elevorganisationer bidraget i processen.