
Dronning Mary til pavens begravelse: Derfor sad hun på første række

Ved pave Frans’ begravelsesceremoni på Peterspladsen sad danske dronning Mary på første række.
Og det var ikke helt tilfældigt, at hun blev placeret der.

Årsagen skal findes i, at medlemmer af udenlandske delegationer var opdelt i grupper, som monarker og regeringschefer, og blev placeret i deres gruppe i alfabetisk rækkefølge baseret på deres lands navn på fransk.
Det fremgår ifølge BBC af en officiel liste over siddepladserne udgivet af Vatikanet.

USA og Ukraine
Med de svære politiske strømninger, der findes i verden for tiden, kunne man have været bekymret for, om præsident Donald Trump og præsident Volodymyr Zelenskyj skulle sidde tæt på hinanden som overhoveder for lande, der begge starter med U.
Men her er man så heldig, at USA på fransk ikke staves med U.
Amerikas Forenede Stater på fransk er nemlig "l' États-Unis d'Amerique".
