5. feb. 2025
Af Malan Joensen

Dronning Mary viser kærlighedsgaverne frem på nyt billede

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Arkivfoto: Hanne Juul
Der vises flere glimtende smykker frem på kongehusets nyeste billede af dronning Mary, der er offentliggjort i anledning af hendes fødselsdag.

Dronning Marys fødselsdag markeres traditionen tro, med at kongehuset udsender et nyt billede.

Denne dag er ingen undtagelse, og det er fotograf Steen Evald, der står bag det fine portræt af den 53-årige dronning.

På fødselaren kan man spotte forskellige fine, glimtende smykker, og der gemmer sig nogle ægte kærlighedsgaver iblandt.

Dronning Marys forlovelsesring i dannebrogsfarver passer strålende til dagens tema.

Den fine ring, hun fik af daværende kronprins Frederik i 2003, består blandt andet af to rubiner samt en stor diamant slebet i 58 facetter.

Vielsesringen fra året efter er 18 karat hvidguld med 24 kvadratiske diamanter. De er slebet i "Princess Cut" med 76 facetter. Vielsesringen er fremstillet af grønlandsk guld og udført af kgl. hofjuveler P. Hertz.

Dertil bærer dronning Mary flere fint dekorerede guldarmbånd, blandt andet et med bogstavet M i diamanter.

Mere om: