22. okt. 2024
Af Malan Joensen

Dronning Marys romantiske detalje - en hilsen til Frederik?

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Jesper Sunesen
Da der mandag aften var fornem middag på Schloss Bellevue i Berlin havde dronning Mary sørget for en ekstra romantisk prik over i'et i sit look.

Det er mere end tyve år siden, daværende Mary Donaldson og kronprins Frederik gav hinanden deres ja i Vor Frue Kirke, og hun med ét slag blev kronprinsesse og hele Danmarks Mary.

På den historiske bryllupsdag 14. maj 2004 bar bruden et par elegante, dråbeformede øreringe i hvidguld med South Sea-perler og brillianter, fremstillet af Marianne Dulong.

Tirsdag aften i Berlin kunne de ikoniske øreringe ses igen, da dronning Mary sammen med kong Frederik ankom til gallamiddagen på Schloss Bellevue.

Her matchede de glimtende smykker perfekt dronningens røde kjole.

Måske var det en sød hilsen til kong Frederik i stedet for den flotte halskæde med bogstavet F, som Mary bærer stort set hver dag?

Uanset hvad er det ihvertfald ikke første gang siden brylluppet, vi har set de flotte øreringe i brug.

Dronning Mary bar dem eksempelvis også, da hun forestod overrækkelsen af Carlsbergfondets Forskningspriser i 2021 på Glyptoteket i København.

Læs mere om: