Dronning Maxima besøger kronprinsesse Mary i København
Bella Center i København danner fra mandag den 16. maj til torsdag den 19. maj rammen om verdens største kvindekonference, Women Deliver, som kronprinsesse Mary er protektor for.
Engageret dronning Maxima
Blandt de 5.000 deltagere i Women Deliver er Hollands dronning Maxima.
Hun har i flere år været engageret i kvinders rettigheder og skal på talerstolen i løbet af konferencen. Det er især kvinders økonomiske forhold og rettigheder, der optager den hollandske dronning.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev, og opdag en verden af fordele! Klik her!
Nære veninder
Kronprinsesse Mary og dronning Maxima er ganske nære veninder, og på konferencen bliver de også en slags kolleger i arbejdet for at forbedre kvinders rettigheder globalt.
Mary skal ligesom Maxima også holde tale i Bella Center.
Dronning Maxima var sidste år i Haag vært ved en stor konference, hvor kronprinsesse Mary var blandt æresgæsterne. Denne gang er rollerne byttet om.
Fra Holland kommer i øvrigt også prinsesse Mabel til København for at deltage aktivt i Women Deliver. Hun sætter særligt fokus på børnebrude.
Se skønne billeder af veninderne Mary og Maxima: