Dronningen og prinsesse Benedikte uddelte priser i den private slotshave
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte måtte desværre undvære deres søster, dronning Anne-Marie, da de kongelige søstre søndag eftermiddag overrakte "Dronning Ingrids Hæderslegat" i den private del af slotshaven på Fredensborg Slot.
Normalt ville dronning Anne-Marie også være en del af det kongelige trekløver, som hvert andet år uddeler det fornemme hæderslegat, men hun måtte på grund af Corona-krisens rejseforbud, blive hjemme i Grækenland.
Det var også grundet Corona-krisen at prisoverrækkelserne i dag famdt sted i den private del af Fredensborg Slotshave, for det skulle have foregået i Tivolis Koncertsal i forbindelse med en hyldest af dronningen i dagene efter hendes 80 års fødselsdag.
Allerede i marts afslørede prinsesse Benedikte, at hæderslegaterne på hver 250.000 kroner i år gik til bassanger Nicolai Elsberg og balletdanser Tobias Praetorius.
De takkede begge for de fornemme legater ved, hver især at optræde. Nicolai sang bl.a. Mozarts "In diesen heil'gen Hallen" fra operaen "Tryllefløjten", mens Tobias Praetorius dansede til musik af Ravel sammen med Stephanie Chen Gundorph, inden den tidligere legatmodtager i 2018, solodanser Astrid Grarup Elbo dansede en nyskabt ballet, som Tobias Praetorius har lavet under Corona-pandemien.
Balletten blev dermed ur-opført for de kongelige søstre i dronnings have - inden de alle blev budt på lidt godt til ganen på dronningens private terrasse.
Se med i videoen her og oplev selv prisoverrækkelsen i de fantastiske omgivelser i Fredensborg slotspark.