12. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronningens yndlingssang skal spilles til koncert: Denne sanger skal synge den

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
Fredag aften går flere danske stjerner på scenen i anledning af showet ”Danmarks dronning – den største tak”.

Det bliver et stjernespækket program, når DR 1 og TV 2 i fællesskab sender "Danmarks dronning – den største tak" fredag aften direkte fra Kongens Nytorv.

Torsdag blev det afsløret, at det blandt andre er Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen, som fredag aften går på scenen.

Derudover vil der være en række musikalske indslag til ære for dronning Margrethe.

Et af dem er en fremførelse af Grethe og Jørgen Ingemanns ”Dansevisen”, som angiveligt er en af dronningens absolut yndlingssange.

Det er sangerinden Svea S, der skal optræde med sangen under den store koncert på Kongens Nytorv.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-12/20231116-mr-dma-018.jpg
Svea S.
Foto: Mikael Rieck

Det skriver TV 2.

- Det er hele oplevelsen, jeg glæder mig til at tage ind – og så til ære for vores dronning, fortæller hun til TV 2.

Det er ikke første gang, at Svea S skal optræde med nummeret.

Sangerinden fremførte en nyfortolkning af klassikeren under ”Melodi Grand Prix” i 2023.

"Danmarks dronning – den største tak" bliver sendt klokken 19.30 på både DR1 og TV 2.

Læs mere om: