Droppede etiketten: Her er historien bag landsstyreformandens direkte tale til kong Frederik
”Du er konge, du er god nok”.
Sådan indledte landsstyreformand Muté B. Egede sin tale, da han torsdag aften havde kong Frederik til bords ved en officiel middag i Nuuk.
Det skriver mediet KNR.
I øjeblikket rejser kongeparret og deres to yngste børn, prinsesse Josephine og prins Vincent, rundt i Grønland på officielt besøg, og i går lagde Kongeskibet til i hovedstaden.
Landsstyreformanden var den første til at modtage de kongelige, da de landede lørdag, og siden har han fulgt de kongelige på deres sejltur langs Grønlands naturskønne kyst.
Dette har dog ikke fået han til at glemme etiketten – men man er som sådan ikke ’des’ med de kongelige på Grønland. Og dette bygger på en skøn anekdote.
Ifølge føromtalte medie er Muté B. Egedes indledning et citat fra en 103 år gammel anekdote. Det var angiveligt en grønlandsk sømand, som sagde det til Christian 10. under kongens første besøg i landet.
– Det siges også, at den grønlandske sømand lagde grundlag for, at det grønlandske folk siden har været dus med kongehuset, sagde Muté B. Egede under sin tale, mens han så på kong Frederik og dronning Mary.
Og mon ikke, det passer kong Frederik meget godt. Der er vist ingen tvivl om, at Grønland er et frirum for kongen.