
Dybt berørt dronning Mary: Jeg er oprigtig ked af det

Dronning Mary ankom med stil til Mary Fonden, Barndom Uden Vold og Ole Kirk’s Fonds konference "Opsporing af vold i familien" i København.
Til konferencen præsenteredes ny faglig viden og konkrete resultater. Blandt andet om virksomme indsatser til opsporing af vold mod børn og partnervold samt om brug af data i opsporingsarbejdet.
Dronning Mary var på scenen for at holde åbningstale med fokus på, at vi i fællesskab kan bryde voldens mønstre.
Da dronning Mary gik på scenen, erkendte hun overfor det store publikum i konferencesalen, at hun var dybt berørt.

Dronning Mary lyttede til ung kvinde
Årsagen var, at Mary og alle andre konferencedeltager netop havde oplevet en helt særlig ung kvinde på scenen.
Kvinden, som kaldte sig ”Anonym”, og som har oplevet vold i barndommen, fortalte om, hvordan hun havde oplevet at blive modtaget af det system og de instanser, der i sin tid skulle hjælpe hende og høre hende.

Dronning Mary og alle andre, der lyttede til den unge kvinde, var naturligvis berørte af den stærke fortælling fra den unge kvinde ”Anonym”.
- Jeg er oprigtig ked af alt det, du og andre børn udsættes for, når I vokser op i en familie med vold. Det er ubærligt. Det bør intet barn opleve, sagde Mary som det første i sin åbningstale.
