4. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

Efter 31 år: Kong Frederik modtager kæde til særlig orden

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
I forbindelse med statsbesøget i Finland har kong Frederik modtaget en ganske særlig kæde.

Kong Frederik og dronning Mary er i disse dage i Finland på statsbesøg.

Som noget af det første er der blevet udvekslet ordener, hvilket blandt andet har betydet, at den finske præsident, Alexander Stubb, er blevet udnævnt til Ridder af Elefantordenen.

Kong Frederik har også modtaget noget ganske særligt.

Det danske kongehus oplyser således, at kongen er blevet tildelt kæden til Finlands Hvide Roses Orden.

Helt tilbage i 1994 blev han tildelt Storkorset af Finlands Hvide Roses Orden, og nu har han altså modtaget kæden.

Storkorset med kæde udgør ordenens højeste grad, skriver kongehuset.

Under det finske statsbesøg i 2013 modtog Mary også Storkorset, men hun har altså ikke fået kæden i denne omgang.

Mere om: