Efter fin dag på festival: Pludselig var prinsesse Marie og Athena og Henrik pist væk
Prinsesse Marie strålede om kap med sensommersolen, da hun sammen med sine og prins Joachims børn grev Henrik og komtesse Athena ankom til åbningen af årets Tønder Festival.
Ved ankomsten dryppede det først lidt, men så tog solen over, og da prinsessen holdt åbningstale var vejret lunt med masser af sol.
Marie, Athena og Henrik nød det gode vejr og den perfekte festivalstemning.
Marie og børnene var pludselig væk
De forlod dog efter et par timers familiehygge ganske hurtigt festivalpladsen, og mon ikke det pludselige skift i vejret fra sol til heftigt regnvejr var hovedårsagen.
Prinsesse Marie og børnene var i øvrigt ikke de eneste, der forlod festivalen i den silende regn.
De fleste festivalgæster slog dog paraplyerne op og blev på festivalen for at nyde den gode og sprællevende musik.