Læs også
Branden i Børsen får konsekvenser for kæmpe kongeligt arrangement
Den 16. april – på dronning Margrethe 84-års fødselsdag – blev store dele af København indhyllet i røg.
Den historiske bygning Børsen brændte, og trods en stor og ihærdig redningsindsats endte store dele af bygningen med at brænde ned.
Den 26. september – som er dagen for Børsens 400-års jubilæum – påbegyndes genopbygningen af den karakteristiske bygning med dragespiret, og her kommer kong Frederik til at spille en central rolle.
Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, som ejer Børsen, fortæller ifølge TV 2 til Ritzau, at det kommer til at være kong Frederik, der lægger den første sten i fundamentet under den del af Børsen, der skal genopføres.
Børsen blev oprindeligt bygget i 1620'erne af kong Christian IV.