Efter OL: Kronprins Frederik spiller golf med Dyne-Larsen
- Du nåede lige hjem og skifte tøj, grinede Lars Larsen, mens han bød kronprins Frederik velkommen til den internationale golfturnering i dynekongens eget Himmerland Golf & Spa Resort.
Med den friske bemærkning hentydede Dyne-Larsen til, at kronprins Frederik kun lige nåede at være hjemme hos familien et par dage efter OL i Rio de Janeiro, før turen gik til danske Himmerland.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Kronprins Frederik gik 18 huller i Himmerland
- Ja, ja, grinede en afslappet kronprins, inden han sammen med Lars Larsen gik til det første af 18 huller på den berømte bane.
SE OGSÅ: VIDEO: Kronprins Frederik ønskede Mikkel Beha Erichsen tillykke med fødselsdagen
Her stødte også golfspilleren Søren Kjeldsen og den tidligere racerkører Tom Kristensen til selskabet, og de fire slog de første slag i en opvisningskamp, der i det herlige sensommervejr blev fulgt af tusindvis af tilskuere.
Den internationale turnering Made in Denmark - med nogle af verdens bedste golfspillere - fortsætter de næste dage, hvor golf-eliten er samlet i Himmerland.