Efter stort familietræf på Graasten Slot: Kong Frederik og dronning Mary fortsætter nu ferien et helt andet sted
Kong Frederik og dronning Mary kunne efter 10 dages ferie på Graasten Slot fredag eftermiddag tage imod dronning Margrethe, da hun ankom til Sønderjylland.
Kongeparret og deres yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine var på slottet sammen med prins Gustav og prinsesse Carina og deres to små børn, så for dronning Margrethe var det en meget varm familiemodtagelse.
Frederik og Mary i udlandet
Efter det store familietræf, som for kongeparret må have været kulminationen på de mange skønne dage på Graasten Slot, skal Frederik og Mary og deres yngste børn prinsesse Josephine og prins Vincent nu tage hul på en meget anderledes del af deres sommerferie.
Kongeparret og børnene er fra i dag i udlandet på privat sommerferie.
Derfor har kronprins Christian taget over som regent.
På fredag indledes De Olympiske Lege i Paris i Frankrig, og det ventes, at kongeparret tager til den franske hovedstad i løbet af Legene.