Efter voldsomme oversvømmelser: Dronning Margrethe udtrykker sin dybeste medfølelse
En sand katastrofe indtrådte for nogle dage siden i vestlige Europa, hvor især Belgien og Tyskland er voldsomt ramt af oversvømmelser.
Oversvømmelserne, som er forårsaget af voldsomt uvejr, har haft fatale konsekvenser. Bare i Tyskland er mindst 93 personer omkommet, og flere er meldt savnet.
Sådan en katastrofe er naturligvis også noget, der påvirker Danmarks dronning Margrethe, og selvom majestæten netop nu er på officielt besøg på Færøerne, har hun i dag sendt sin dybeste medfølelse til både Tyskland og Belgien.
Det skriver kongehuset på Instagram, som BILLED-BLADET har lov til at dele fra.
”Hendes Majestæt Dronningen har i dag til H.E. Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og H.M. Philippe af Belgien udtryk sin dybeste medfølelse med det tyske og belgiske folk på baggrund af de seneste dages voldsomme oversvømmelser, der har kostet mange menneskeliv i de to lande,” skriver kongehuset på Instagram.