Efter weekendens store fest for dronning Margrethe: Prinsesse Benedikte ramt af irriterende problem
Prinsesse Benedikte var glad, da hun i Christian VIII’s Palæ kunne tage imod gæster fra Grønland i forbindelse med venskabsbysamarbejdet mellem Gentofte og Tasiilaq.
Prinsesse Benedikte, som i dagens anledning bar et grønlandsk halssmykke, bød smilende velkommen til de mange børn fra Tassilaq og Gentofte.
Prinsesse Benedikte med rusten stemme
Det var dog med det samme tydeligt at høre, at prinsessen har problemer med stemmen, der lød meget rusten.
Benedikte forklarede sine gæster, at hun til dronning Margrethes gallataffel i anledning af regeringsjubilæet søndag havde konverseret så meget med flere af de øvrige gæster, heriblandt Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede, at det havde kostet prinsessen en del af sin normale stemmepragt.
Prinsessen fortalte med sin lettere rustne røst desuden, at hun for en sikkerheds skyld bar handsker.
Benedikte var den perfekte vært
Prinsessen klarede sig på trods af et lidt slidt stemmebånd ganske perfekt i rollen som vært for de mange grønlandske og danske børn, der havde en fest i Christian VIII’s Palæ, hvor der i løbet af formiddagen blev budt på royal hygge, søde sager og æblejuice.