22. dec. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Ekspert virker ret sikker: Sådan reagerer danskerne, hvis kong Frederik laver fejl

kong Frederik
kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Der er ingen garanti for, at alt går efter planen, når der sendes live-tv. Kong Frederik leverer sin nytårstale live, og det er et pres.

Kong Frederik går nok allerede og øver sig lidt til på sin første nytårstale den 31. december i bedste sendetid.

Han er på live, og det betyder, at der kan ske fejl, som ikke umiddelbart kan rettes eller klippes ud.

Kong Frederik kan vise sig at være nervøs, og så kan man jo hurtigt komme til at snuble lidt over et par ord undervejs i talen.

Kongehus-eksperten Thomas Larsen tror, at alt går godt, men selvfølgelig kan der snige sig en fejl eller to ind undervejs.

Kong Frederik har meget at leve op til

Forleden talte Larsen om nytårstalen i radioens P4.

- Jeg tror, at hvis der opstår fejl, så vil danskerne også se igennem fingre med det, for de fleste er netop klar over, at det her er ikke dér, hvor kongen står stærkest. Men jeg tror virkelig, at man skal forstå, at det er en helt speciel situation at sidde helt alene i stolen og kigge ind i kameraet og så skulle holde en tale, som også er så lang og så betydningsfuld, og som jo også er en tale, hvor der er opstået en tradition for, at folk går og taler om den bagefter, sidder og sludrer om den, når vi nyder nytårsmiddagen, siger Thomas Larsen og fortsætter.

Thomas Larsen
Thomas Larsen
Foto: Søren Jul Lamberth

- Så det er jo noget af det, dronning Margrethe også har formået i de år, hvor hun har gjort talen til en kæmpestor tradition, så han har altså rigtig meget at leve op til, lyder det fra Larsen i radioens P4.

Læs mere om: