15. sep. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Elsker at komme det særlige sted: Dronning Margrethe glæder sig til festlig dag

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien
Der er noget skønt på programmet for dronning Margrethe fra starten af den kommende uge.

Dronning Margrethe skal mandag overrække Rungstedlundprisen på Rungstedlund nord for København.

Denne prisoverrækkelse nyder dronning Margrethe at deltage i, og det er da også et helt særlig sted, man afvikler begivenheden – Karen Blixen Museum.

Siden åbningen af Karen Blixen Museet i 1991 har Rungstedlundfonden med venlig donation fra Hørsholm Kommune uddelt en årlig pris på 50.000 kr.

Prisen uddeles til en kulturpersonlighed, der har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis.

Dronning Margrethe overrækker pris til Anja Cetti Andersen

Prisen er blandt andre uddelt til Meryl Streep, Suzanne Brøgger, Gabriel Axel, Inger Christensen, Thorkild Bjørnvig, Tom Buk-Swienty, Judith Thurman, Minik Rosing, Puk Damsgård, Claus Meyer, Peter Høeg og Connie Nielsen.

Prisen tildeles i år Anja Cetti Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Det sker som en anerkendelse af hendes store formidlingsindsats om astrofysik, naturvidenskab og videnskabens natur og rolle til både børn og voksne.

Læs mere om: