2. okt. 2024
Af Christinna Braun

En sikker vinder: Kong Frederik gør som mor

Kong Frederik og dronning Margrethe.
Kong Frederik og dronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Et nyt billede fra kongehuset viser, at kong Frederik gør præcis som sin mor, dronning Margrethe.

Selvom kalenderen siger 2024, er der mange ting i kongehuset, som er bevaret fra gammel tid.

Fx er et smukt skrivesæt af sølv og med fyldepen og plads til blæk og blæksuger fast inventar foran statsrådsmappen, som majestæten har liggende foran sig til statsråd på Christiansborg Slot.

Kongehuset delte onsdag eftermiddag en stribe billederne fra statsrådssalen på Christiansborg Slot, hvor kong Frederik kl. 9.30 tog imod landets ministre.

”Statsrådssalen på Christiansborg Slot blev tidligt i morges gjort klar til dagens statsråd, hvor landets ministre til formiddag har forelagt de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte, for Hans Majestæt Kongen.
Kongen fører forsædet i Statsrådet, der udgøres af regenten, tronfølgeren, hvis denne er myndig, og samtlige regeringsmedlemmer. Ved dagens møde var Hans Kongelige Højhed Kronprinsen dog fraværende, idet Kronprinsen aktuelt opholder sig i udlandet.
Møderne i Statsrådet forberedes af Kongehusets Juridiske Afdeling, som generelt bistår og rådgiver Kongen i varetagelse af funktionen som statsoverhoved”, skriver kongehuset til striben af billeder fra salen.

Her kan man se, at foran det skinnende og gamle sølvskrivesæt ligger en helt moderne og grøn kuglepen og lyser op.

Den grønne kuglepen, Pentel Ball pen 0,5 mm, er dronning Margrethes yndlingsskriveværktøj, og det ser ud som om, at hendes søn kong Frederik er lige så glad for netop denne Rollerpen.

Dronning Margrethe er så glad for netop denne kuglepen, at hun gerne har en i tasken, som kan bruges, hvis hun skal sætte sin underskrift.

Det var også den grønne kuglepen, som dronning Margrethe brugte til at underskrive den betydningsfuld abdikationserklæring, da hun abdicerede og overlod tronen til sin ældste søn, kong Frederik.

Nu ser det ud som om, at kong Frederik bærer mors tradition videre med at bruge den moderne kuglepen – det er en sikker vinder.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-02/20240114-170301-L-6471x4314ma_0.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-02/20240114-170301-L-6471x4314ma1.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs mere om: