2. dec. 2021
Af Marianne Singer

Enestående chance: Nu kan du snart komme helt tæt på kronprinsesse Marys brudekjole

Kronprinsparret ved deres bryllup i Vor Frue Kirke i 2004. 
Kronprinsparret ved deres bryllup i Vor Frue Kirke i 2004.
Foto: Jesper Sunesen
I anledning af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag åbner snart en særudstilling om kronprinsessen på Frederiksborg Slot.

Der er masser at glæde sig til, når kronprinsesse Mary i sidst i januar og først i februar bliver fejret i anledning af sin 50-års fødselsdag.

Blandt de mange spændende begivenheder er en særudstilling om kronprinsessen på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, der kan opleves fra den 4. februar til den 31. august.

https://imgix.billedbladet.dk/kronprinsesse-mary_marco-grob.jpg
Portrætfotografi af kronprinsesse Mary af Marco Grob taget i 2006. Portrættet indgår i særudstillingen på Det Nationalhistoriske Museum.
Foto: Marco Grob/Det Nationalhistoriske Museum

Fantastisk brudekjole

Her vil man blandt andet kunne nærstudere kronprinsesse Marys fantastiske brudekjole, som hun bar ved sit bryllup med kronprins Frederik den 14. maj 2004.

https://imgix.billedbladet.dk/kronprinsessen50aar_frit.png
Kronprinsesse Marys brudekjole og brudebuket, som snart kan ses på den nye udstilling.
Pressefoto: Det Nationalhistoriske Museum

På udstillingen afsløres også et splinternyt portræt af kronprinsesse Mary - det vides dog endnu ikke, hvilken kunstner står bag.

https://imgix.billedbladet.dk/princess-mary-5mb.jpg
Portræt af kronprinsesse Mary, udført af Ralph Heimans i 2006. Portrættet indgår også i særudstillingen.
Foto: Ralph Heimans/Det Nationalhistoriske Museum

Personlig historie

Der kommer på udstillingen til at være fokus på kronprinsessens personlige historie og hendes betydning for det danske kongehus og Rigsfællesskabet, hvilket fortælles gennem billeder, portrætter og personlige genstande samt dragter båret ved forskellige opgaver.

Derudover kan man møder prinsesser, der er kommet til Danmark fra udlandet, og danske prinsesser der er blevet kronprinsesser i udlandet.

Unikt indblik

Udstillingen giver desuden et indblik i kronprinsesse Marys engagement i egne protektioner og hendes store arbejde på den danske og internationale scene.

Den officielle udstillingsåbning finder sted torsdag den 3. februar.

Læs mere om: