
Er centralt placeret: Har den bragt prins Joachim et skridt nærmere mor?

Prins Joachim og prinsesse Marie bor til daglig langt væk fra deres familie i Danmark med deres base i Washington DC i USA.
Men det ser ud til, at prinseparret stadig følger godt med i blandt andet dronning Margrethes liv.
Således kan man på det nye fødselsdagsportræt af komtesse Athena, som kongehuset har offentliggjort torsdag se, at prinsefamilien har en meget personlig bog om dronning Margrethe stående i deres boghylde derhjemme.
Bogen står som nummer tre fra venstre på øverste hylde.
Det er erindringsværket "Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty", der i 2021 blev udgivet i anledning af dronningens 50-års regeringsjubilæum, og som indeholder erindringer fra 1940-1972.

Politikens forlag beskrev dengang bogen som at indeholde 14 bevægende samtaler mellem dronning Margrethe og forfatteren Tom Buk-Swienty.
Bogen handler om tiden, før Dronningen blev dronning.

Hvis prins Joachim, som man må antage, nu hvor den står i prinseparrets boghylde, har læst den rørende bog om sin mor, har han helt sikkert lært endnu mere om hende som person og den måde, hun agerer på.