24. apr. 2025
Af Maria Hoang

Få overblikket: Disse kongelige kommer til pavens begravelse

Peterskirken, hvor pave Frans ligger på lit de parade.
Peterskirken, hvor pave Frans ligger på lit de parade.
Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix
Lørdag begraves pave Frans, og et væld af kongelige har meldt deres ankomst.

Op mod 250.000 forventes at deltage i pave Frans' begravelse, som finder sted i Vatikanstaten på lørdag.

Blandt dem kommer en lang række statsoverhoveder, regeringsledere og kongelige, der vil vise deres sidste respekt for den katolske kirkes overhoved.

Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde var det første kongepar til at melde ud, at de deltog i begravelsen. Det belgiske kongepar er et af de få kongepar i Europa, som er katolske.

Et andet katolsk kongepar, Spaniens kong Felipe og dronning Letizia, deltager også i pave Frans' begravelse.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-24/25112441261019-4000x2666ma.jpg
Kong Felipe og dronning Letizia har været klædt i sort i forbindelse med pavens begravelse.
Foto: Diego Radamés/AP/Ritzau Scanpix

I Monaco er der tre dages landesorg, og fyrst Albert og fyrstinde Charlene, der er katolikker, tager til Vatikanstaten for at vise den sidste respekt.

Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa af Luxembourg, som er en katolsk nation, har ligeledes bekræftet deres tilstedeværelse.

Det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, kommer ikke til at deltage i begravelsen, da de denne dag fejrer Kongens dag, der er en national helligdag i Holland.

Nordisk møde

Vender vi blikket mod Skandinavien, kommer alle de nordiske kongehuse også til at være repræsenteret.

Fra Sverige deltager kong Carl Gustaf og dronning Silvia, mens Norge bliver repræsenteret af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. Dronning Sonja er for tiden sygemeldt, efter hun i slutningen af påsken blev indlagt med åndedrætsbesvær.

Fra Danmark er det dronning Mary, der draget mod Vatikanstaten, da kong Frederik netop har overstået tiltrædelsesbesøg til Japan og i næste uge skal til Grønland.

Også det britiske kongehus sender et andet kongehusmedlem for at repræsentere monarken. Her bliver det prins William, som tager afsted som repræsentant for kong Charles.

Mere om: