Familietræf til DM i dressur: Dronning Mary fik godt selskab af prinsesse Benedikte
Det var ikke meldt ud fra kongehuset, at dronning Mary skulle overvære DM i dressur, der i disse dage finder sted i Vallensbæk Rideklub.
Det til trods var hun lørdag eftermiddag til stede for at se Danmarksmesterskabet udfolde sig i en sport, som står hendes hjerte nært.
Dronningen dyrker selv dressurridning, og har, da hun var kronprinsesse, deltaget ved flere stævner.
Et kongeligt familiemedlem, der er ligeså glad for hestesport er prinsesse Benedikte, og hun er ligeledes til stede i Vallensbæk for at overvære mesterskabet. Det vil hun også være i morgen, søndag, oplyser kongehuset i det offentlige kalender.
De to kongelige kvinder mødte lørdag eftermiddag hinanden i VIP-teltet, lige inden Danmarks dressur-dronning Cathrine Laurdrup-Dufour skulle på banen med hoppen Free.
Se billederne af dronning Mary og prinsesse Benedikte til DM i galleriet øverst i artiklen.