Fantastisk nyt fra Sønderjylland: Frederik og Joachim i hovedrollerne til skøn fætter-kusinefest
Kronprins Frederik og prins Joachim er i to af de bærende roller i dag til en ægte kongelig fætter-kusinefest på Graasten Slot i Sønderjylland.
Netop slottet i Gråsten er for alvor kronprins Frederiks hjemmebane, og det er kun lidt over en uges tid siden, at Mary og Frederik og deres børn Isabella, Josephine og Vincent afsluttede deres sommerferie her, hvorefter dronning Margrethe flyttede ind.
Prins Joachim er også på hjemmebanen i Sønderjylland, og han har sin faste jyske base på Schackenborg Slot en lille times kørsel fra Graasten Slot.
Og i dag er dronningen så vært for en komsammen med sine søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie samt de tre søstres børn og svigerbørn.
I forbindelse med den festlige dag har de kongelige stillet sig til rådighed ved en fotosession i slotshaven, og der blev blandt andet lavet et fint billede af Frederik og Joachim med fætre og kusiner.