Læs også
Mary holder fødselsdagsfest på Amalienborg: Nu ankommer gæsterne
Prins Joachim og prinsesse Marie er her til aften med til at fejre kronprinsesse Mary i anledning af 50-års dagen.
Marie og Joachim ankom midt i støvregnen, men det afholdt dem ikke fra at spadsere over slotspladsen til Fødselsdagsfesten i kronprinsparrets palæ på Amalienborg.
Prinseparret gik den korte tur fra deres lejlighed i Christian VIII’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ, og det var lidt af en overraskelse, da alle andre af de ca. 40 gæster ankom i bil til Marys 50-års fest i kronprinsparrets private palæ.
Prinsesse Marie og prins Joachim var i rigtig godt humør. Begge glædede sig til at fejre Mary, og Joachim fortalte, at de havde en overraskelse med til fødselaren.