Fantastiske optagelser: Mary til topmøde fra Amalienborg
Kronprinsesse Mary har deltaget i et topmøde, som afholdes virtuelt fra Mexico City, og kronprinsessen deltog hjemme fra sit kontor på Amalienborg.
Kongehuset har på de sociale medier lagt et par unikke optagelser op af kronprinsessen i aktion med sin tale til den virtuelle åbningsdebat.
Kvinders stemme i verden er omdrejningspunktet i disse dage, når beslutningstagere og aktører fra hele verden deltager i Generation Equality Forum, som afholdes virtuelt fra Mexico City frem til i morgen.
Mary til topmøde
- Ved topmødet i går deltog Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen som Honorary Advocate for ‘Leaders for Generation Equality’ i åbningspanelet om kvindeligt lederskab og talte om vigtigheden af at sætte ind tidligt for at sikre større diversitet blandt ledere i verden og at flere kvinder får adgang til lederpositioner, hvilket bedre vil afspejle befolkningens sammensætning, lyder det i teksten til opslaget på kongehusets Instagram.
Generation Equality Forum er arrangeret af UN Women sammen med Mexico og Frankrig og markerer 25-årsdagen for Beijing-erklæringen, som er en global handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder.
Uddrag fra Marys tale
I optagelserne, som kan ses ved at klikke både en og to gange frem i opslaget nedenfor, vises et kort uddrag fra kronprinsesse Marys tale.
Derudover vises et billede, hvor Kronprinsessen overværer Finlands statsminister Sanna Marins tale ved åbningspanelet.