Fest for fuld musik: Dronning Margrethe blæst bagover i Korsør
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe besøgte som en del af programmet på sommertogtets dag 2 i Slagelse Kommune Storebæltskolen, der har omkring 100 elever fordelt mellem 0.–10. klasse.
Storebæltskolen i Korsør er en specialskole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning.
Dronning Margrethe i Kongegaardshaven
Efter det besøg gik turen til Kongegaardshaven, hvor udvalgte elever fra Slagelse Musikskole optrådte for dronningen.
I dag underviser Musikskolen cirka 400 soloelever, 200 elever i daginstitutioner og omkring 700 elever i folkeskolerne.
Musikskolen underviser derudover elever, som søger ind på musikkonservatoriet.
Koncerten fandt sted ved Kongegaarden, der er et udstillings- og koncertsted centralt placeret i Korsør.
Blev blæst bagover af musikken
Dronningen blev blæst helt bagover af den skønne koncert ved gården, der blev opført i 1761 som en fornem værtshusgaard til de kongelige og andre standspersoner, der ventede på at kunne sejle over Storebælt.