Festlig formiddag på Amalienborg: Kronprins Frederik fik gæster hjemme i palæet
Med stor fornøjelse tog kronprins Frederik her til formiddag hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg imod en eksklusiv gruppe af erhvervsfolk, der kiggede forbi i en helt særlig anledning.
Som formand for juryen bag "HRH Crown Prince Frederik International Business Awards" overrakte kronprinsen tre priser i kategorierne Business Excellence, Green Solutions og Export Achievement. Priserne hædrer profiler og virksomheder, som har gjort en unik indsats for at tydeliggøre bæredygtige danske løsninger ude i den store verden.
Kronprins Frederik med hyldest
I Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg hyldede kronprinsen de tre prismodtagere Novo Nordisk France, Troldtekt GmbH og Copenhagen Offshore Partners Korea.
Med prisen følger en fornem statuette skabt af billedhugger Jørgen Pedersen.
Prins Henriks store indsats
Prins Henrik tydeliggjorde for 40 år siden med “Eksportforeningens Diplom” og “H.K.H. Prins Henriks Æresmedalje” den store betydning af den danske indsats.
"HRH Crown Prince Frederik International Business Awards" er en forlængelse af Kongehusets mangeårige indsats for at fremme danske erhvervsinteresser.