27. jan. 2025
Af Marianne Singer

Flere lagde mærke til det: Derfor var kong Frederik og dronning Mary placeret så centralt

Kong Frederik og dronning Mary på første række under mindeceremonien. 
Kong Frederik og dronning Mary på første række under mindeceremonien.
Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix
Kong Frederik og dronning Mary sad under den rørende mindeceremoni på 80-årsdagen for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz på første række.

Kong Frederik og dronning Mary havde en helt central placering ved markeringen af 80-årsdagen for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz, der blev afholdt i det tidligere Auschwitz II-Birkenau i Polen.

Hvilket blandt andet blev bemærket af TV2, der var tilstede under ceremonien.

Og det var der en god grund til - således sad de denne gang på første række sammen med de andre kongepar.

Det så ud til, at de kongelige var placeret efter anciennitet, så de kongelige, der har siddet længst på tronen sad nærmest det polske præsidentpar, Andrzej Duda og hans hustru, Agata.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-27/CENTRAL20250127-162102-L-7558x4595ma-%281%29.jpg
Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix

Placeret efter anciennitet

På billedet kan man se, at yderst til venstre på første række sidder Spaniens dronning Letizia og kong Felipe, der overtog tronen i juni 2014, derefter er det Hollands dronning Maxima og kong Willem-Alexander, der har været regent siden april 2013, så er det det polske præsidentpar.

Og derefter Belgiens kong Philippe, der overtog tronen i juli 2013, og dronning Mathilde, så er det britiske kong Charles, der har siddet på tronen siden september 2022 og til sidst yderst det nyeste kongepar, kong Frederik, der overtog tronen i januar sidste år, og dronning Mary.

Læs mere om: