Flot i genbrug: Dronning Margrethe elegant i 24 år gammel jakke
Dronning Margrethe har altid haft favoritoutfit, som hun gerne bærer igen og igen.
Det viste hun endnu engang, da hun i weekenden var til søndagsgudstjeneste med sit barnebarn, prins Christian, i Asminderød Kirke ved Fredensborg.
Elegant sæt
Til søndagsgudstjenesten var dronning Margrethe elegant i en ternet jakke i lilla nuancer, hvortil hun bar en grøn bluse og en blå nederdel.
Jakken med det lille skørt har man set hende i før, som en vaks læser har gjort BILLED-BLADET opmærksom på.
Til stort jubilæum
Således viste dronningen sig med den farverige korte jakke i et interview med DR i forbindelse med hendes 25-års regeringsjubilæum i 1997.
Dengang havde majestæten kombineret jakken med et matchende tørklæde.
Tryk her for at se dronningen i sin flotte ternede jakke for 24 år siden