Flotte fyre i Fredensborg: Prins Nikolai og prins Felix gør lykke
Prins Nikolai og prins Felix er med til prinsesse Isabellas konfirmation på Fredensborg Slot, og det var en fornøjelse at se dem ankomme til Indre Slotsgård for lidt siden.
Nikolai og Felix gjorde lykke ved ankomsten sammen med deres far prins Joachim samt prinsesse Marie, prinsesse Athena og prins Henrik
Nikolai og Felix er et hit
Det var tydeligt, at mange af de lokale fra Fredensborg, som var mødt op på slottet, var begejstrede for at se de to flotte fyre Nikolai og Felix, der også sidste år var med til prins Christians konfirmation.
Ved den lejlighed havde de ikke selskab af prins Joachim og prinsesse Marie og deres halvsøskende Athena og Henrik, som måtte blive i Frankrig på grund af corona-situationen.
Glad dronning
Dronning Margrethe var glad for at tage imod sine familiemedlemmer i Indre Slotsgård, og Nikolai og Felix fik et kærligt kindkys af deres farmor ved ankomsten.