14. jan. 2024
Af Sofie Nymand, Marianne Singer

Første glimt af kronprinsesse Mary på tronskiftedagen: Klædt i hvidt

Kronprinsesse Mary kører fra Amalienborg
Kronprinsesse Mary kører fra Amalienborg
Foto: Mikael Rieck
Første glimt af kronprinsesse Mary afslører, at hun er klædt i hvidt, når hun bliver dronning.

For sidste gang som kronprinsesse, kører Mary nu gennem Københavns gader.

Kronebilen har netop forladt Amalienborg med kurs mod Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe inden længe vil underskrive sin abdikationserklæring, og landets nye konge, kong Frederik 10., vil blive proklameret fra balkonen.

Det er første gang i dag, at vi ser parret. Og det første glimt viser, at kronprinsessen er klædt i en cremehvid crepe-kjole med lange ærmer. Det hvide look er designet af Soeren Le Schmidt og syet af Birgit Hallstein.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/ct1a8922.jpg
Foto: Mikael Rieck

Langs ruten er et hav af mennesker mødt op, og heldigvis er vejret både med de fremmødte og i særdeleshed med de kongelige. Dannebrog vajer i tørvejr, mens kronebilen kører gennem gaderne.

Kort efter kronprinsparret vil dronning Margrethe følge i karet.

Læs mere om: