Læs også
Kongefamilien delte øjeblikke fra Royal Run: Særligt et billede får danskerne til at reagere
Det er efterhånden en fast tradition, at der 2. pinsedag løbes Royal Run rundt omkring i landet.
I 2025 bliver det på samme måde, og det populære kongeløbs første værtsby er netop blevet afsløret.
Klædt i løbetøj står kong Frederik ved Ribes byskilt, og således er den jyske by den første til at blive afsløret af i alt fem værtsbyer.
– For første gang nogensinde danner Danmarks ældste by Ribe rammen om Royal Run. 2. pinsedag 2025, skrives der til billedet af kong Frederik ved Ribes byskilt.
I løbet af ugen bliver de andre værtsbyer i Royal Run ligeledes afsløret. Billetsalget til det yderst populære løb forventes at åbne til november.