
Forklaringen er her: Derfor går greve og komtesse forud for prinsesse i tronfølgeloven

Kære H. McCauley
Tronfølgeloven, der definerer adkomsten til den danske trone, opererer ikke med "prinser" og "prinsesser", men med begreber som "efterslægt", "søn", "datter", "børn" og "afkom". §1 anfører således: "Tronen nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt". Selv om prins Joachims børn er hhv. grever og komtesse (ikke grevinde) af Monpezat og ikke prinser og prinsesse til Danmark, indgår de i arvefølgen til tronen på samme måde som før d. 1. januar 2023. Og her er de altså højere placeret end prinsesse Benedikte, fordi den arvelige tronfølgeordning hviler ”… på linealprincippet, dvs. arvefølge i lige nedstigende linje, samt på førstefødselsretten”. Det kan måske, som du antyder, se underligt ud på papiret, at en greve og komtesse går forud for en prinsesse, men arveretten er altså ikke bestemt af titler, men af fødsel. Her ses majestæten med sine to ældste børnebørn, grev Nikolai og grev Felix, der er hhv. nr. 7 og 8 i arvefølgen til tronen samt grev Henrik, der er nr. 9, komtesse Athena, der er nr. 10. Prinsesse Benedikte indtager plads nr. 11 i arvefølgen.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".
