20. dec. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Forlader Marselisborg 2. juledag og er hjemme på Amalienborg to dage senere: Hvad mon Frederik og Mary skal mellem jul og nytår?

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Der er lagt gode juleplaner i kongefamilien, der skal hygge sig på Marselisborg Slot den 24. december. Den 26. december forlader kongeparret og deres børn Aarhus.

Kong Frederik og dronning Mary og deres børn har styr på juleplanerne, der for længst er meldt ud til hele Danmark via kongehusets hjemmeside.

Frederik og Mary og kronprins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent ankommer til Marselisborg Slot den 23. december og tager residens dér indtil den 26. december.

I dag er kongehusets kalender med officielle programpunkter og oplysning om residensforlæggelse blevet opdateret.

Her fremgår det nu, at kongeparret er tilbage på Amalienborg i Frederik VIII’s palæ den 28. december.

Kong Frederik og dronning Mary af sted helt privat

Det betyder, at Frederik og Mary altså efter at have forladt Marselisborg Slot 2. juledag skal af sted og overnatte et andet sted end i en af deres boliger, indtil de altså er tilbage på privatadressen i København, Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Det er i helt privat regi, at kongeparret er af sted fra den 26. december til den 28. december.

Læs mere om: