Fornyet tvivl om kronprins Frederiks sommerplaner
For kronprins Frederik bliver sommeren i år præget af, at hans private ferie slutter lidt tidligere end normalt, hvis ellers alt forløber efter planen.
Det er dog langt fra sikkert, at det bliver tilfældet.
Kronprins Frederik fra Danmark til Japan
Kronprins Frederik og hans familie plejer at holde en del af sommerferien på Gråsten Slot i Sønderjylland.
Sådan bliver det nok også i år, men kronprinsen er medlem af Den Internationale Olympiske Komité IOC og skal i den rolle overvære De Olympiske Lege i Tokyo i Japan.
Sommerlegene i Tokyo begynder efter planen den 23. juli og varer til den 8. august.
Mange tvivler på OL
På det seneste har der dog på højt niveau været heftige diskussioner om, hvorvidt legene overhovedet kan afvikles.
Japan er blevet hårdt ramt af nye corona-virusudbrud, og det har skabt OL-modvilje i store dele af befolkningen.
De Olympiske Lege er allerede blev skubbet fra 2020 til i år på grund af pandemien, og nu ønsker mange, at man flytter eller helt aflyser De Olympiske Sommerlege i juli og august.
Den japanske regering og IOC holder dog fast i, at OL vil blive afviklet.
Alle skal vaccineres
Tidligere har præsidenten for arrangørkomitéen bag Tokyo-OL, Yoshiro Mori, i et interview ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at alt afhænger af corona-situationen.
Hvis man ikke har styr på situationen, kan OL ikke afvikles.
- I det tilfælde er det aflyst, lyder det fra Mori.
Med den nye vaccine er der dog håb om, at OL bliver afviklet i år, men det kræver sandsynligvis, at alle atleter skal vaccineres, før de kan deltage i Legene.