Fraværende i kalenderen: Det laver kronprinsesse Mary
Der er stille omkring kronprinsesse Mary for tiden.
Således viste hun sig senest på en kongelig opgave i offentligheden, som var opført i den kongelige kalender, den 8. marts i forbindelse med Kvindernes kampdag, hvor hun deltog i to arrangementer i løbet af dagen.
God forklaring
Og før det var kronprinsesse Mary flittig under det store officielle besøg i Indien, der sluttede den 1. marts.
Men der er en god forklaring på, hvorfor hun for tiden ikke ses så meget på kongelige opgaver i offentligheden, som hun plejer.
Lille del
De opgaver, som sættes ind i den offentligt tilgængelige kongelige kalender, viser nemlig kun en lille del af det arbejde, som medlemmer af den kongelige familie udfører.
Derudover har kronprinsesse Mary også travlt på kontoret hjemme i Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg, hvor hun forbereder sig på kommende opgaver eller arbejder med for eksempel et kommende projekt.
Kronprinsesse Mary deltager også i orienteringsmøder og andre arbejdsmøder med blandt andet repræsentanter for sine protektioner, hvor pressen ikke er inviteret.
Flere arbejdsmøder
På det seneste har kronprinsparret delt flere opslag på kongehusets sociale medier, efter at de har afholdt netop arbejdsmøder.
Og så delte kronprinsparret for fire dage siden et dejligt opslag, hvor kronprinsesse Mary har filmet et besøg med kronprinsen og parrets fire børn på Rosenborg Slot.
Kongehuset skriver følgende om den kongelige kalender, der bliver udsendt i en opdateret version hver anden uge:
"Oversigten over officielle programpunkter for den kongelige familie afspejler fortrinsvis aktiviteter, hvor der er presseadgang. Den kongelige familie deltager derudover i en række møder og begivenheder med blandt andet protektioner, organisationer og fonde."