Frederik holdt heldigvis god afstand til minister
Der er udbrudt corona i Folketinget, hvor flere politikere er testet positive eller gået i selvisolation i løbet af de seneste par dage.
Flere ministre måtte gå i selvisolation.
Jeppe Kofod mødte kronprins Frederik
En af dem var udenrigsminister Jeppe Kofod, som kom til at mærke corona-udfordringerne helt tæt på efter at have været sammen justitsminister Nick Hækkerup, der har corona.
Jeppe Kofod arbejdede derfor fra tirsdag hjemmefra for en sikkerheds skyld, mens han afventede svar på, om han selv skulle være smittet.
Kofod var i mandags den 3. november sammen med kronprins Frederik, da der var virtuelt erhvervsfremstød tul Holland.
Mundbind og god afstand
Heldigvis var sikkerheden på alle måder i relation til corona-truslen helt i top, og alle bar mundbind og holdt god afstand til hinanden.
Derfor var kronprins Frederik ikke i fare for at blive smittet, selvom Jeppe Kofod skulle have været ramt af corona.
Negativ coronatest
På de sociale medier skrev udenrigsminister Jeppe Kofod tirsdag følgende om sin egen situation:
Kære alle, jeg deltog i fredags i et møde med justitsministeren, der som bekendt har symptomer og afventer testsvar. Jeg har ikke selv symptomer. Men jeg har valgt at arbejde hjemmefra indtil justitsministeren har fået svar og også selv at få en test. Pas på jer selv og hinanden!
Her til aften er der så kommet en ny god besked fra udenrigsministeren, der skriver følgende:
Min Coronatest er heldigvis negativ. Så jeg kan nu vende tilbage til arbejdsopgaver der kræver fysisk tilstedeværelse. Det meste bliver dog stadig virtuelt indtil svaret på 2. test. Vi må hjælpe hinanden med at stoppe Coronasmitten. Så husk at følge sundhedsmyndighedernes råd og vejledninger - og lad os passe godt på hinanden.