Frederik hylder kendt dansker: Vi ser alle op til dig
Kronprins Frederik deltog med stort overskud i åbningen af en konference til markering af 100-året for de diplomatiske relationer mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen.
Kronprins Frederik holdt tale
Konferencen blev afviklet i Eigtveds Pakhus i København, hvor der var flere prominente ministre fra de baltiske lande samt Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod i salen.
Også tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var til stede.
Royal hyldest til Uffe Ellemann-Jensen
Kronprins Frederik nåede i løbet af sin tale at hylde Uffe Ellemann-Jensen.
Kronprins Frederik rettede fra talerstolen blikket mod Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der var med til at anerkende de baltiske landes kamp for at etablere et demokrati og i det hele taget internationalt var med til at rette fokus mod Estland, Letland og Litauen i en udfordrende tid i 1990’erne.
Meget imponerende
- Godt at se dig her, sagde kronprins Frederik blandt andet i den del af talen, der var henvendt til Uffe Ellemann-Jensen, og han havde meget mere at sige til og om den tidligere toppolitiker.
- Vi ser alle op til dig og det du gjorde, sagde kronprins Frederik blandt andet til Ellemann-Jensen og havde mere på hjerte.
- Det var meget imponerende. Det kan vi være meget stolte af i Danmark, lød det fra Frederik.
Ellemann-Jensen førte an
Den 24. august 1991 genoptog Danmark anført af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen diplomatiske forbindelser med de tre baltiske lande.
Dermed blev Danmark det første land i verden, som tog dette afgørende skridt.
Da først dette var en realitet, fulgte mange andre lande hurtigt efter og tog samme vigtige skridt som Danmark.
Opkaldt efter Uffe
Kronprinsen kom i sin tale desuden ind på, at man i de baltiske lande i 1990'erne oplevede, at mange drengebørn fik navnet Uffe, som en særlig hyldest tl Danmarks daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.