13. apr. 2010
Af af Preben Petersen
Frederik og Joachim: Mor og far er et perfekt match
Dronning Margrethe og prins Henrik.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe og prins Henrik er som to puslespilsbrikker, der er skkåret perfekt, siger sønnerne
Når dronningen fredag den 16. april runder 70 år, er det også med et langt og lykkeligt ægteskab bag sig. At Margrethe har haft held til at holde liv i kærligheden til prins Henrik i mange år, kommer ikke bag på sønnerne, kronprins Frederik og prins Joachim.
- De er som to puslespilsbrikker, der har været skåret perfekt, så de passede til hinanden. Han har givet hendes tilværelse kant både som privatperson og som dronning. Der er hundredvis af gode og spændende ting gemt i det, siger kronprins Frederik til Ritzau. Prins Joachim supplerer:
- Jeg tror, at han har været den helt perfekte for hende. Hvor der end har været noget i puslespillet, som skulle passes ind, så har han været der omkring hende, siger han.