Frederik og Mary glæder sig til kæmpe fest: Sidste chance
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal ud at løbe med tusindvis af danskere på søndag den 12. september, når der fløjtes op til årets store løbefest Royal Run.
Frederik og Mary er klar
Der er stadig mulighed for at melde sig til Royal Run med Mary og Frederik på banen, men det er ved at være sidste chance.
På royalrun.dk anføres det, at sidste frist for tilmelding er fredag den 10 september klokken 23.59.
Frederik løber flere steder
Kronprinsen skal løbe både i Sønderborg og i Odense, mens kronprinsessen skal ud at give den gas i Aalborg.
Også i København afvikles den store, folkelige motionsfest, og her skal kronprins Frederik i aktion.
Kæmpe fest i København
Tidligere har også kronprinsparrets børn løbet Royal Run i København, og man kan håbe, at de unge kongelige løber igen i år.
Der er både start- og målområde ved Amalienborg Slot igen i år.