Frederik om livet i Kancellihuset: Fredensborg er et godt sted at vokse op!
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er sammen med deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine flyttet fra Amalienborg nordpå til Kancellihuset i Fredensborg, hvor de skal bo de næste par måneder.
Frederik og Mary er glade for Nordsjælland
Kronprinsparret har tidligere boet fast i Kancellihuset, og både Frederik og Mary har været utroligt glade for at bo i Nordsjælland med deres familie.
Fredensborg Slot og området omkring har en stor plads i kronprinsparrets hjerter.
Det afslørede kronprins Frederik med stor glæde i et interview med BILLED-BLADET for år tilbage.
Christian, Isabella og tvillingerne er aktive
- Børnene er aktive, og Fredensborg er et godt sted at vokse op, sagde kronprins Frederik dengang, og der er da også rigtig mange muligheder for at holde sig aktiv i det nordsjællandske, hvor naturen er smuk og indbyder til lange løbe- eller traveture med eller uden familiehunden Grace.
Dejligt på landet
- Vi vil kun bo den mørke årstid på Amalienborg, sagde kronprins Frederik desuden i interviewet om Kancellihuset med BILLED-BLADET, og fortsatte med disse ord om det særlige hjem i Fredensborg.
- Den lyse tid kommer vi så til at være ude på landet, som man jo kan kalde Fredensborg, lød det fra Frederik.