Frederik scorer i sjov fodboldkamp med gamle EM-helte
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprins Frederik var i højt EM-humør, da han her til formiddag deltog i den officielle åbning af UEFA EURO 2020 fanzonen "Football Village" på Ofelia Plads i København.
Frederik på banen med Laudrup og Heick
Efter at have spillet fodbold med Michael Laudrup, Stig Tøfting, Keld Heick og mange andre store navne, gav kronprinsen et kort EM-interview.
Frederik nød at spille bold med stjernerne, og han kunne sagtens grine af, at den tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting gik hårdt til ham.
Kronprinsen fik hård tackling
Kronprinsen erkendte, at Tøfting er en hård nitte, og at man skal stå fast, når han kommer buldrende mod én.
Også den gamle forsvarer fra dynamit-landsholdet i 1980’erne Søren Busk er en fysisk stærk herre, som Frederik stødte ind i en enkelt gang.
Flot royalt hovedspil
Frederik gjorde en rigtig god figur, og han fik både scoret et par mål og leveret mange gode driblinger, og så viste Frederik, at han er brølstærk i hovedspillet.
Kongen kommer til Danmark
Frederik fortæller i interviewet også om sine forventninger til EM-slutrunden, i fodbold og så afslører Frederik, at han til det danske herrelandsholds EM-landskamp mod Belgien i Parken den 17. juni får besøg af Belgiens kong Philippe.