20. feb. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Frederiks første ord efter operationen: Sådan har jeg det nu

Kronprins Frederik besøgte med armen i slynge et nyt hospital i Aabenraa. For nylig kom Frederik til skade i Schweiz og blev derefter opereret på Rigshospitalet i København, Vi spurgte ham, hvordan det går med skulderen.

Kronprins Frederik var i fin form trods en skadet skulder, da han forestod den officielle indvielse af Sygehus Sønderjyllands nye akutsygehus i Aabenraa bare få dage efter hans skulderoperation på Rigshospitalet i København.

Kronprins Frederik talte med Vera

Til en patient, kronprinsen mødte på sygehuset, fortalte kronprins Frederik, hvordan han var kommet til skade med sin skulder på skitur i Schweiz.

Det var lidt af en overraskelse for 63-årige Vera Axelsen Jensen, som selv er kommet til skade på ski, at høre Frederiks historie.

https://imgix.billedbladet.dk/20200220_lhl6716_1.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Armen i sort slynge

Kronprins Frederik fortalte BILLED-BLADETs udsendte, hvordan hans skulder har det i dag efter operationen.

Det blev en fin dag for kronprinsen på sygehus Sønderjylland, hvor han veloplagt klippede den røde snor til det nye hospital.

Ikke så alvorligt

I mandags efter klokken 17.00 sendte kongehuset en pressemeddelelse ud om Frederiks uheld på ski i Schweiz og efterfølgende skulderoperation på Rigshospitalet i København.

- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen pådrog sig i sidste uge en mindre skade i venstre skulder i forbindelse med skiløb i Schweiz. Kronprinsen er derfor i dag blevet ambulant undersøgt og behandlet på Rigshospitalet i København, lød pressemeddelelsen fra kongehuset, som også understregede, at skulderskaden ikke ville påvirke Frederiks arbejdsprogram.

Ukompliceret operation

- Behandlingen bestod i en ukompliceret operation, som forløb planmæssigt. Skulderskaden påvirker ikke Kronprinsens officielle program., stod der skrevet i den royale pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb08-forsider_0.jpg

Læs mere om: