Friske billeder fra dejlig dag på Amalienborg: Margrethe får nyt smykke
For dronning Margrethe var det i dag en stor fornøjelse at byde velkommen til en gruppe særlige gæster på Amalienborg.
I anledning af sit 50-års regeringsjubilæum fik dronningen på Amalienborg overrakt ”Jubilæumssmykket”, som er skabt af Georg Jensen i forbindelse med markeringen af jubilæet.
Dronning Margrethe nød dejlig dag
Dronning Margrethe nød den fine begivenhed på Amalienborg, og Majestæten var begejstret over at se smykket, der er designet som en miniature teaterscenografi med forskellige lag af baggrunde, hvilket er en hyldest til dronningens arbejde inden for scenografi.
Det er Ditte Bjerregaard og Sofie Elkjær Jensen, der har skabt smykket.
Smykke besat med brillanter
Duoen blev vandt designkonkurrencen, der havde til formål at skabe Georg Jensens næste smykkeikon.
Som en del af markeringen af regeringsjubilæet på fredag den 14. januar fik dronningen overrakt særudgaven af ”Jubilæumssmykket” i Riddersalen i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.
Særudgaven af smykket er besat med brillanter.
Dronningen fik overrakt det enestående smykke af Georg Jensens direktør Mehul Tank.
Dagen var kulminationen af to års arbejde, hvor alle har haft mulighed for at byde ind i Georg Jensens konkurrence om designet.
Initiativtager til konkurrencen var museumsdirektør i Kongernes Samling, Thomas C. Thulstrup.
Tog smykket på med der samme
Dronning Margethe modtog smykket og tog det begejstret på med det samme.
- Jubilæet er en historisk begivenhed, og kun Christian 4., har regeret Danmark i længere tid end Dronning Margrethe 2. Ideen med smykket er at gøre det muligt for alle at tage del i fejringen af regenten ved at bære smykket og dermed udtrykke taknemmelighed til Dronningen overfor den vigtige rolle hun udgør for Danmark, lyder det fra Thomas C. Thulstrup i en pressemeddelelse.
Smykket kan købes i slotsbutikkerne på Amalienborg, Rosenborg og Koldinghus og kommer som både pin, broche og vedhæng.
Til stede ved overrækkelsen var arkitekt Ditte Bjerregaard, museumsdirektør i Kongernes samling, Thomas Thulstrup, administrerende direktør i Georg Jensen, Mehul Tank, kreativ direktør i Georg Jensen Ragnar Hjartarson og arkitekt Sofie Elkjær Jensen.
Penge går til særlig fond
Overskuddet af salget af ”Jubilæumssmykket” går til Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, som støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål, i form af konkrete projekter.
Donationen til fonden er Georg Jensens jubilæumsgave til dronning Margrethe.