Fristen nærmer sig: Christian skal træffe stor beslutning
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks ældste barn, Prins Christian på 15 år, går i 9. klasse, som han afslutter før sommerferien.
Christian skal til en spændende afgangseksamen sammen med sine klassekammerater fra Tranegårdskolen.
9. klasses eksamen i år bliver meget anderledes end de foregående år på grund af corona-situationen.
Prins Christian tager eksamen til sommer
For prins Christian og mange andre jævnaldrende nærmer en helt særlig frist sig desuden.
I forlængelse af 9. klasse skal nogle elever videre på gymnasiet.
Christians far kronprins Frederik gik direkte fra 9. klasse og videre til 1.g på Øregård Gymnasium, som i øvrigt er nabo til Tranegårdskolen i Hellerup, hvor prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine er elever.
Sidste frist er 1. marts
Man skal have søgt om optagelse på gymnasiet rettidigt i direkte forlængelse af 9. klasse, og har man søgt om optagelse senest 1. marts, har man søgt rettidigt.
Derfor skal prins Christian altså senest 1. marts have besluttet sig for, om han skal fortsætte i gymnasiet efter sommerferien, eller om han helle vil noget andet.
Har nok besluttet sig
Christian og hans kammerater i 9. klasse på Tranegårdskolen har med stor sandsynlighed allerede nu besluttet sig for, hvad de ønsker, når de er færdige med 9. klasse, og det bliver interessant at se, hvad prins Christian skal efter sommerferien.