6. jul. 2022
Af Sofie Nymand

Går lige i hjertet: Sådan har prinsesse Marie altid Athena og Henrik med sig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-07-06t204420.843.png
Foto: Kaspar Wenstrup
Prinsesse Marie bærer halskæde med detaljer, der går lige i hjertet.

Hun bar den, da hun i juni holdt båltale under årets Sankt Hans-arrangement i Skagen. Hun havde på den på, da hun i maj besøgte Epilepsihospitalet Filadelfia – og i april, da hun var i Cambodja på protektionsrejse.

Faktisk er det sjældent, man ser Marie uden den glimtende halskæde, der har en helt særlig betydning for prinsessen.

Halskæden er i rosaguld med to vedhæng med diamanter: et H og et A, der naturligvis henviser til prinsessens børn, prins Henrik og prinsesse Athena.

Således kan Marie, der ofte rejser i forbindelse med sit arbejde, have sine børn med sig, omend i smykkeform.

Smykket, der er specialdesignet af Christine Hvelplund, er en fødselsdagsgave fra prinsessens nære venner. Prinsesse Marie fik halskæden, da hun fyldte 40 år.

GALLERI: Prinsesse Maries halskæde med Henrik og Athenas initialer (Foto: Aller Media)

Læs mere om: