Gang i den på sommerslottet: Prinsesse Josephine og prins Vincent piler rundt
Det var en fantastisk oplevelse at se kong Frederik og dronning Mary ankomme til Gråsten torsdag og blive varmt modtaget af hele byen.
Efter en festlig højtidelighed på byens torv spadserede kongeparret til Graasten Slot, hvor deres yngste børn prins Vincent og prinsesse Josephine ventede.
I sin tale på torvet kom kong Frederik ind på, at hans børn altid har elsket at pile rundt i og omkring Graasten Slot.
Vincent og Josephine holder formen ved lige
Og i dag og de følgende dage er der stor sandsynlighed for, at de 13-årige tvillinger piler rundt og har det sjovt ved slottet, hvor der er mange aktivitetstilbud, som passer Josephine og Vincent.
Der er en tennisbane ved slottet, så Josephine og Vincent kan svinge ketsjeren, hvis de vil, og der plejer også at blive stille fodboldmål op i slotshaven, så man kan spille lidt bold.
Det er virkelig noget, som tvillingerne kan lide, for de går begge til fodbold i en klub i det nordlige København, og det er jo vigtigt at holde formen ved lige i sommerferien.
Endelig er der også mulighed for en dukkert i swimmingpoolen bag slottet, hvorfra der er smuk udsigt over slotssøen.