1. apr. 2025
Af Majken Munk

Gik lige i hjertet: Kong Frederik nævnte mor og far i sin festtale

Kong Frederiks tale til returmiddag i Paris
Jesper Sunesen
Kong Frederik nævnte både sin mor og far, da han holdt tale ved returmiddagen under statsbesøget i Frankrig.

Kong Frederik og dronning Mary var tirsdag aften værter for en returmiddag.

Middagen foregik på Le Grand Hôtel i Paris, hvor kongeparret selv bor under statsbesøget.

Da gæsterne ankom til salen, der har navnet Salon Opera, hilste kongeparret på dem alle sammen.

Inde i salen var første punkt på dagsordenen for aftenen, at kong Frederik skulle holde tale.

En del af hans tale var personlig.

For her kom han ind på både sin mor dronning Margrethe og sin far prins Henrik.

Kong Frederik nævnte, at “Frankrig har en særlig plads” i hans hjerte.

”At vokse op med en dansk mor og en fransk far gav mig privilegierne til at omfavne det bedste fra hver kultur. Fra min mor lærte jeg værdien af pragmatisme, fra min far effekten af passion. Fra min mor lærte jeg at se ud over mine egne impulser, fra min far at stole på mine instinkter. Fra dem begge lærte jeg, at jeg altid skulle søge et bredt perspektiv,” lød det fra kong Frederik i sin tale.

Kong Frederik gik videre til at tale om, hvordan danskere og franskmænd komplimenterer hinanden på mange punkter. Akkurat som han oplevede hjemmefra.

Han sluttede den ellers engelsksprogede tale af på sit andet modersmål nemlig fransk.

Læs hele talen her.

Mere om: